........
    Tallenes magi
    Høst & Søn 1998
    160 sider, 198 kr.
    Også udkommet på svensk:
    Talens magi,
    Berghs Förlag 1999
    UDSOLGT PÅ DANSK

    Tallenes verden er et skatkammer af skønhed og poesi, leg og visdom, mennesker og historier.
    Alt det handler denne bog om! Læs om dyrenes sans for tal og om menneskelige regnemaskiner. Læs om jagten på pi's decimaler og matematik for kirkeklokker. Om magiske kvadrater og hemmelige koder. Om det lykkelige syvtal og det ulykkelige tretten.
    Om seertal og potente tal, lykketal og Lotto-tal, store tal og små tal, skæbnesvangre, utrolige og mærkelige tal.
    Bogen er alt andet end tør matematik. Den er ren lystlæsning og en afslappet rejse ind i tallenes magiske verden.
    Da den udkom, lå bogen syv uger på bestseller-listen.

    Det skrev pressen


    Tallenes magiske verden i eksemplarisk bog for børn og voksne. Læsningen er en svimlende fornøjelse.
    Klaus Rothstein i Berlingske Tidende
    Bogen er kolossalt underholdende. Tiedemann tager matematikken for det, den er: smuk og sjov, og springer elegant over den eksakte rugbrødsdel. Alle kapitler giver indtryk af en glubende og smitsom appetit på talverdenen.
    Jakob Markers i Politiken

    Som underholdende popularisering kan bogen varmt anbefales.
    Jens Juhl Jensen i Weekendavisen

    Undertitlen er "Lystlæsning for talfreaks", og det er lige, hvad bogen er. Velkommen i tallenes spændende verden.
    Vagn Kjær-Hansen i Ingeniøren

    En forunderlig ny bog om tallenes verden.
    Erik Wied i Frederiksborg Amts Avis

    Selv folk med traumer fra barndommens matematiktimer kan få en fornøjelig stund med "Tallenes magi". Bogen viser mange eksempler på de sære og smukke sammentræf, der kan være i talverdenen.
    Peter Hald i Aktuelt

Krogvej 30 A, DK-2830 Virum, Danmark, mobil: (45) 21 23 51 99, anker@tiedemann.dk